Baulárvallavatn

Baulárvallavatn i Island

Baulárvallavatn

Baulárvallavatn er en lækker sø højt oppe på fjeldet i Vestisland nær Snæfellsnes. Man må fiske i søen fra isen smelter om foråret og frem til d. 30. september. Om vinteren og om foråret hvor vandet er koldest, er dog langtfra en givende tid. Man bør derfor overveje at fiske andre steder i perioden.

Man kan fiske flere steder i søen fra land og nogle få steder kan man vade ud. Det er hovedsageligt bækørreder/søørreder man fanger i søen. Nogle af dem er gudesmukke og leder tankerne hen mod de der fanges i New Zealand. Der er rigtig mange ørreder fra 1-1,5 kg. I ny og næ fanges de dog en del større.

Bedste periode: Sommer.
Bedste vejr: Stille vejr med varme.

Adgang til søen

For at fiske i søen kan man købe fiskekortet som også gælder til Islands største sø, Thingvallavatn. Man kan enten købe adgang en dag, en uge eller hele sæsonen: Læs mere her…

Det er vigtigt at læse op på reglerne for søen, da der er et område der ikke må fiskes i. Det ligger lige til venstre for parkeringspladsen.

Man må fiske i søen fra klokken 07.00 til klokken 24.00.

Fiskeriet

Søen er hele 47 meter dyb. Gennemsnitssdybden langs kanten rundt om søen er dog kun ca. 1,2 meter. Ørrederne kan være helt inde tæt under land samt helt ude i kastet uanset vind og vejr.

Man kan både spinnefiske og fluefiske i søen.

Agn og farver

Brune farver, lilla/lyserød og sølv/sort kan til tider være vejen frem. Ørrederne kan fanges med blink, spinnere, fluer, regnorm samt meget andet. De tager selv blink i helt store størrelser længere end 12 cm.

Jarisen, Knægten eller Sillingen er at foretrække.

Fluefiskeren skal gerne bruge flydeline samt sorte små tørfluer eller brune streamere. Også sorte nymfer med hvide striber på kroppen er effektive. Gerne med en rød levende hale. Dog ikke for lang.

Rigtig god fornøjelse.

Jari

error: Content is protected !!