Tur til Færøerne (D. 3. juni. – d. 9. juni.)

Fra d. 3. juni til d. 9. juni 2024.
Der fiskes efter torsk, hvilling, kuller, lange, rødtorsk, lyssej, mørksej, skrubbe, rødspætte og rokke fra land. Flere arter fanges ofte under fiskeriet – rødfisk, ulk, glyse m.fl.
Der bruges almindeligt grej til kystfiskeri. Lette stænger – alt fra 5-9 fod. Vi fisker med forfang og agn, samt spinnefisker med blink og shads/jigs.
Agnfisk og forfang er med i prisen.
En af dagene er afsat til ørredfiskeri.
Alle kan være med til dette hyggelige og altid givtige fiskeri. Der skal ikke ledes efter fiskene.
Alle kan fange fisk på denne tur. Selvom man ikke har fisket før, vil man stadig fange fisk i løbet af dagene.
Hvad skal jeg medbringe?
- Tøj til forårsvejr og sommervejr, som var det derhjemme i Danmark.
- Gode sko eller støvler. Obs: Waders er ikke nødvendige til dette fiskeri.
- Fiskegrej og udstyr.
Alle detaljer angående hvilket grej og udstyr jeg anbefaler fås ved tilmelding.
Sæt jer i bilen og nyd opholdet
Jeg henter jer i lufthavnen og kører jer ud til overnatningsstedet. Når vi er kommet frem, gøres der klar til rejsens første fisketur.
Obs: Der er 4 pladser på denne tur.
Hvad er inkluderet i prisen?
- Kørsel
- Overnatninger
- Mad og drikke hver dag (ikke alkohol)
Bemærk: Der spises ikke fisk hver dag til aftensmad, men kan man ikke lide fisk de dage hvor fisk spises, skal man selv købe ind til de dage. - Fiskekort
- Fiskeguide
Man skal selv bestille flybilletten. Det kan gøres her: Fly til Færøerne…
Prisen for en tur/returbillet ligger ofte omkring 1700-3000 kr. Bestil i god tid og få den billigere…
Obs: Hvilke tidspunkter billetten skal bookes til, aftaler vi før bestilling.
Ankomst så tidligt som muligt på førstedagen.
Pris alt i alt: 7.500 kr. inkl. moms.
Depositum: 3500 kr. Dette beløb refunderes ikke ved afmelding, afbestilling, sygdom eller andet.
4000 kr. betales en måned før afgang.
Book her: Booking…
Jeg glæder mig til at vise jer rundt.
Jari.